Kapitalfremskaffelse

ATRIUm Partners har betydelig erfaring med fremskaffelse af egen- og fremmedkapital

ATRIUMs partnere har i deres nuværende og tidligere ansættelser rejst betydelig egen- og fremmedkapital til danske og internationale virksomheder og private equity selskaber. Kapital fremskaffes typisk gennem emission af aktier (såvel ved børsemission som privatplacering), ved udstedelse af erhvervsobligationer eller ved etablering af ansvarlig lånekapital og anden rentebærende fremmedkapital. Eksempelvis har ATRIUM Partners rejst kapital til Columbus IT Partner i form af et midlertidigt ansvarligt lån suppleret med en garanteret aktieemission med fortegningsret til eksisterende aktionærer, og i deres tidligere ansættelser har ATRIUMs partnere rejst kapital til både børsnoterede selskaber som f.eks. ISS, Group 4 Falck, NEG Micon, B&O m.v., samt til nye selskaber på børsen.

Forud for enhver kapitalfremskaffelse (uanset type og årsag) går en omhyggeligt tilrettelagt proces, hvor virksomhedens strategiske, driftsmæssige og finansielle situation analyseres. På baggrund heraf vurderes behovet for kapital, samt om behovet dækkes bedst gennem en aktieemission, ved optagelse af traditionel rentebærende gæld, eller ved udstedelse af mere komplicerede fordringer. Udover at strukturere og lede kapitalfremskaffelsesprocessen er ATRIUM Partners instrumentel i udarbejdelsen af relevant informationsmateriale, identifikation af investorer og andre kapitalydere, samt med bistand og rådgivning i forhandlingerne med disse investorer og kapitalydere.





  • TLF +45 39 48 10 10