ATRIUM i samarbejde med Carnegie Private banking

ATRIUM har indgået samarbejdsaftale med Carnegie Private Banking om distribution af ATRIUM Value Partner i Danmark.

Carnegie Private Banking tilbyder aktiv formuepleje og investeringsrådgivning til formuende privatpersoner og selskaber. Carnegie Private Banking er en del af Carnegie-gruppen, der i alt beskæftiger omtrent 800 medarbejdere. Carnegie tilbyder finansielle produkter og serviceydelser til nordiske og internationale kunder fra kontorer i otte lande: Sverige, Danmark, Norge, Finland, Luxembourg, Schweiz, England og USA

Med samarbejdsaftalen styrkes vores danske netværk af distributions- og samarbejdspartnere betydeligt.

Vi ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde med Carnegie Private Banking. Et samarbejde der giver gode muligheder for fremtidig vækst for såvel nuværende som nye produkter og services.


  • TLF +45 39 48 10 10