januar 2025
Finansiel rådgiver for Bluestar PLM i salget til Volpi Capital
ATRIUM fungerede som eksklusiv finansiel rådgiver for Bluestar PLM i salget til Volpi Capital.
Bluestar PLM er en independent software vendor (ISV) og Microsoft partner, grundlagt i 2001 i Danmark. Virksomheden specialiserer sig i udvikling, salg og implementering af product lifecycle management (PLM) software, der er fuldt integreret i Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations. Bluestar PLM-løsningen forbinder engineering data fra CAD med enterprise data i ERP og adresserer specifikke behov for produktionsvirksomheder verden over, der opererer inden for Engineer-to-order, Configure-to-order og repetitiv produktion.
Volpi Capital er en London-baseret private equity fond, der investerer i hurtigt voksende, teknologidrevne B2B-virksomheder i Nordvesteuropa med fokus på kernesoftware til virksomheder, cloud- og applikationstjenester samt intelligente mobilitetsløsninger. Volpi blev grundlagt i 2016 og lukkede sin tredje fond med succes i juli 2024.
Med investeringen bliver Volpi Capital strategisk partner for Bluestar PLM og vil understøtte virksomhedens fortsatte vækst og internationale udvikling.
"ATRIUM Partners har været en uvurderlig støtte i processen med at finde en ny ejer til Bluestar PLM. Med deres store erfaring inden for salg af softwarevirksomheder førte de os trygt i mål og fandt den helt rette fremtidige partner, der kan udvikle virksomheden i den rigtige retning og yderligere udnytte det store potentiale i vores PLM-løsninger."
Jørgen Schiønning Larsen, ejer og direktør, Bluestar PLM