oktober 2025
Finansiel rådgiver for BU Bregal Unternehmerkapital i købet af Uniconta
ATRIUM Partners fungerede som eksklusiv finansiel rådgiver for BU Bregal Unternehmerkapital (”BU”) i købet af Uniconta A/S.
Uniconta er et cloud-based ”all-in-one” regnskabs- og Enterprise Resource Planning (ERP)-system til små- og mellemstore virksomheder med en førende position i Danmark og voksende tilstedeværelse internationalt, ikke mindst i Tyskland og Holland, markeder hvor der er identificeret store vækstmuligheder. Uniconta blev stiftet i 2015 af Erik Damgaard, medstifter af Navision (solgt til Microsoft i 2002), og tilbyder en fleksibel, fuldt cloud-baseret SaaS-løsning, der understøtter omfattende tilpasning af brugeroplevelser. Med brugere i 67 lande og understøttelse af 26 sprog er Uniconta godt positioneret til yderligere international vækst.
BU er et førende Europæisk investeringsfirma med over €7 mia. i forvaltet kapital (AUM), hvilket gør BU til den største mid-cap-investor med hovedsæde i DACH-regionen. Med kontorer i Zug, München, Milano og London indgår BU partnerskaber med markedsledende iværksættere og familieejede virksomheder. Siden 2015 har BU-fonde investeret i over 150 virksomheder.
Med opkøbet bliver BU strategisk partner for Uniconta. De nye partnere vil sammen fortsætte Unicontas succes på det danske marked og yderligere accelerere Unicontas vækstrejse i andre europæiske lande.
"ATRIUM har bidraget med dybdegående markedsindsigt og strategiske overvejelser omkring deal-taktik, hvilket gav os den nødvendige sikkerhed til at gennemføre transaktionen med succes. Deres indledende værdiansættelsesanalyse var desuden afgørende for at hjælpe os med at fastlægge et passende budinterval."
Dr. Stephan Schmid, Partner BU Bregal Unternehmerkapital GmbH