oktober 2024
Rådgiver for Quality Pellets i salget til den danske kapitalfond Executive Capital
ATRIUM fungerede som eksklusiv finansiel rådgiver for Quality Pellets A/S i salget til den danske kapitalfond Executive Capital.
Quality Pellets er en dansk producent, der udvikler og producerer højkvalitets snackpellets til brandejere og private label-producenter, som efterfølgende færdigbehandler produkterne og pakker dem til detailsalg.
Selskabet, der blev grundlagt i 1981, er beliggende i Ølsted, Danmark, og har i dag 37 ansatte.
Quality Pellets har et langvarigt og stærkt samarbejde med en bred portefølje af globale kunder. Som en del af strategien for at understøtte væksten hos både nuværende og nye kunder har virksomheden planlagt en udvidelse af sin produktion. Denne udvidelse vil sikre, at der leveres højkvalitetspellets til både eksisterende og nye kunder i de kommende år.
Executive Capitals store erfaring inden for støtte til danske virksomheder i SME-segmentet, sammenholdt med Quality Pellets’ evne til at betjene nogle af de førende snackbrands med innovative, højkvalitetsprodukter, udgør den perfekte platform for, at virksomheden kan vokse og udvikle sig endnu mere i de kommende år.
"Som nichevirksomhed, der altid har været familieejet, var vi usikre på, om vi kunne finde rådgivere, der forstod vores forretning. Det gjorde ATRIUM til skamme ved professionelt og ihærdigt at grave sig ned i detaljen og finde de helt rigtige samarbejdspartnere til os. Tak for at give os tryghed hele vejen."
Bente Drifte, ejer og formand for bestyrelsen, Quality Pellets