april 2024

Rådgiver for Logis Solutions i salget til ESO, et porteføljeselskab af Vista Equity Partners og Accel-KKR

ATRIUM fungerede som eksklusiv finansiel rådgiver for Logis Solutions A/S i salget til ESO, et porteføljeselskab af Vista Equity Partners og Accel-KKR.

Logis er et dansk softwarefirma, der tilbyder løsninger indenfor computer aided-dispatch (CAD), logistik- og billingsoftware rettet mod sundhedsvæsenet, herunder ambulance- og brandvæsen, hospitaler og myndigheder.

Logis blev grundlagt i 2000 og er i dag til stede i en række lande i Europa og Nordamerika samt Australien og New Zealand.

ESO blev grundlagt i 2004 i USA og servicerer en lang række kunder i Nordamerika med en bred portefølje af software-løsninger rettet mod sundhedssektoren, brandvæsenet og offentlige myndigheder. ESO er et porteføljeselskab af de software-fokuserede investorer Vista Equity Partners og Accel-KKR.

Kombinationen af Logis og ESO vil skabe en udbyder af en bred vifte af løsninger med det formål at forbedre sundhed og sikkerhed ved brug af data.

"ATRIUM har bidraget til at sikre, at salgsprocessen kørte så gnidningsfrit som muligt."

Søren K. Nielsen, CEO og ejer, Logis Solutions

Tilbage
Transaktionstype
Salg
År
2024
Handelsværdi
Ikke offentliggjort
Proces
Eksklusiv
Industri
Software and IT